Det Hemmelige Våben

Mit første forsøg på at skrive en børnebog endte lykkeligt i juli 2005, hvor Det Hemmelige Våben blev færdigt. Lige nu leder jeg så efter et forlag der vil udgive den.
Indtil dette sker, er der dog mulighed for at læse de første 4 kapitler, ud af i alt 24, her på siden. Først kommer dog en lille forsmag på historien, som er tiltænkt de 9 til 14 årige

Handling:
Historien udspiller sig i Milen Tuhran, der er hovedstad i landet Fohenvald. Landet regeres officielt af Suverænen den. 9 men uofficielt kæmper den pyntesyge Krigsminister Kellan Maur om magten med Politiminister Phroken Zollun som en hemmelig konkurrent. Samtidigt med dette truer det fjendtligsindede Overfyrstedømme Tainias Rige med krig, en krig som Fohenvald ikke er rustet til.
Alt dette har dog ikke umiddelbart nogen interesse for vores hovedperson, 13årige Teven eller for hans jævnaldrende venner, tvillingeparret Laria og Artin. Ved et uheld bliver Teven skyld, i at Laria og Artins mor kommer slemt til skade, og for en periode bliver ude af stand til at udføre sit arbejde som rengøringsmedhjælp i Krigsministeriet. Tevens dårlige samvittighed bliver derfor årsagen til, at han lover at give tvillingerne en hånd med at udføre moderens natarbejde.
Sidste nat som rengøringsmedhjælp, hvor Teven og tvillingerne er ved at være grundigt udkørte efter nogle uger uden ordentlig søvn, overhører de tilfældigvis en fortrolig samtale mellem en ansat i Krigsministeriet og Hadyne Karis, en spion fra det ellers venligtsindede Athars Land. Hadyne Karis har nemlig fået lovning på, at den ansatte i Krigsministeriet, mod en lille belønning, vil udlevere Fohenvalds Hemmelige Våben til Athars Land.
Dermed starter en kamp mod tiden for vore helte: Teven, tvillingerne og deres ven, lommetyven Halliver, der sammen skal forsøge at undgå at Det Hemmelige Våben forlader Fohenvald.

Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4

Som bonusinformation kan jeg fortælle, at mens jeg venter på svar, er jeg gået i gang med 2eren: De Skurkagtige Helte. Men mere om den senere